Tag en fitness uddannelse og bliv personlig træner
Er fitness din helt store passion? Tilbringer du timevis i træningscentret, og nyder du hvert eneste øjeblik? I så fald har du måske overvejet at tage en fitness uddannelse for at blive personlig træner. Der findes en bred vifte af Fitness uddanelser, og som certificeret personlig træner eller fitnessinstruktør kan du hjælpe andre med at opnå en lang række forskellige mål, herunder vægttab, muskelopbygning eller generelt bare sundere vaner. Her kan du læse mere om nogle af de mål, som du blandt andet kan hjælpe andre med at opnå, hvis du beslutter dig for at blive personlig træner.
Effektiv muskelopbygning
Blandt de mest populære services for en personlige træner finder du muskelopbygning. Her bliver din rolle som personlig træner først og fremmest at motivere klienten til at yde sit absolut bedste i træningscentret. For som personlig træner ved du, at muskelopbygning kan være en lang proces, hvis man ikke yder sit bedste, og progressivt øger mængden af kilo i sine løft.
Korrekt udførelse af øvelser
Mange, der søger hjælp hos en personlig træner, er ikke vant til at træne, og nogle har måske aldrig sat foden i et fitnesscenter før. Derfor er det vigtigt, at disse personer
får den rette hjælp til at udføre de forskellige øvelser korrekt for at undgå skader. For som personlig træner vil det også være dit job at sikre, at klienten ikke blot løfter tungt men også løfter korrekt. De forskellige maskiner, som mange store træningscentre efterhånden er udstyret med, er måske ikke så svære at gennemskue, men de såkaldte “compound movements” eller flerledsøvelser, herunder bænkpres, squat og dødløft, stiller store krav til teknikken, hvis ikke man ønsker at pådrage sig skader. Det er derfor vigtigt, at du som personlig træner sørger for, at klienten kommer godt fra start med en god teknik.
Bedre kostvaner efter behov
Går du op i træning, ved du højst sandsynligt, at det ikke er nok blot at løfte vægte, hvis man ønsker at tabe sig eller opbygge muskelmasse. For det er også et spørgsmål om kost, da en arbejdsopgave, som personlig træner, er at hjælpe sin klient med en god kostplan. En god kostplan kan variere alt efter den enkelte person. Det kunne for eksempel være, at klienten ønsker at tabe sig eller tage på i muskelmasse. Uanset hvad er det dit job som personlig træner at hjælpe klienten med dette mål, som du kan lære mere om, hvis du tager en fitness uddannelse.